Undervandsjagt finner under 1000 kr. - hvad ka’ de?
Test af SeaPro Hunter X-Power finner.
Finnerne sluttede perfekt omkring foden da jeg brugte mine 7mm neoprensokker. Jeg mærkede straks ved første finnesalg i vandet, at der var POWER i finnerne. Den perfekte kombination af guide rails på finnernes sider, samt hårdheden af plastikken gjorde jeg skød en rigtig fin fart igennem vandet, uden besvær.
Jeg var tirsdag aften en tur i vandet ved Kronborg slot ved Helsingør for at fange en Pighvar og for at teste de nye Hunter X-Power finner fra SeaPro.
Jeg har igennem min tid som UV-jæger brugt 4 forskellige finner. Nogle har jeg været glade for, andre blev placeret på hylden for ikke at blive brugt igen.
En god finne skal opfylde følgende 4 egenskaber.
1.
De skal passe og være komfortable.
Intet er mere træls end en finne som enten klemmer, eller sidder løst på foden, så den svupper. Enten giver det kramper i ben, eller jeg mister for mange kræfter, når jeg sparker med finnen.
SÅ når en finne sidder HELT perfekt på min fod, er jeg over alle bjerge. Den bløde termorubber fodlomme på Hunter X-Power sikrer, at finnen er supernem at få på, men at den så også sidder fast, og bliver siddende. Det har jeg endnu ikke prøvet med andre finner.
2.
De skal være slidstærke og hårdføre.
Jeg behandler ikke altid mit udstyr så pænt. Jeg mishandler det IKKE, men brugt bliver det uden tvivl. Derfor er det vigtigt for mig at finnen kan holde til noget, og ikke går i stykker ved første kontakt med en hård bund eller en sten.Her imponerer X-power Hunter finnerne mig med at være særdeles godt bygget og robuste.
3.
De skal være hurtige.
En fordel når jeg er i vandet i mange timer, er at jeg ikke mister for mange kræfter ved brug af mit udstyr. Mit udstyr skal hjælpe mig på min jagt, ikke begrænse mig. Fordelen ved en lang finne er at den hjælper mig med at fordele mine kræfter ud over en større overflade, og derved skubber hårdere til vandet. Derved skaber de mere fremdrift.
Nogle finner er dog så hårde i deres materiale, at de ganske simpelt kræver flere kræfter at bruge, end de bidrager til fremdrift. Finner i den dyre ende har ofte guide rails, som hjælper med at kanalisere vandet ned af finnen for at skabe mest mulig fremdrift. Det er dog første gang jeg har stødt på et par finner til under 1000 kr. som har denne fede egenskab. Og det gør en verden til forskel!
4.
De skal være manøvredygtige
Fisk har det med at stikke af...
Det er en del af gamet, og noget der gør det endnu sjovere at være på jagt. Men når jeg har udset mig en fisk jeg SKAL havde med hjem, skal det ikke være mangel på manøvredygtighed, som gør at fisken stikker af fra mig. Jeg skal hurtigt kunne lave en vending i overfladen eller under vandet, så jeg får min fisk med hjem.
Når jeg er på vrag, er det en stor fordel at havde en finne, som også gør det muligt for mig at lave skarpe vendinger, da der som ofte ikke er så meget plads at bevæge sig på.
Hunter X-Power finnerne er den perfekte kombination af smidighed og hastighed til både vrag og åbent vand.
Jeg vil derfor erklære Hunter X-Power finnerne til de bedste finner i kategorien ”under 1000kr"
Tak fordi du læste med.
Indtil næste gang, ha’ det helt fantastisk. SJ