Efterhånden som flere og flere mennesker bliver interesserede i scubadykning, er sporten stadig omgivet af mange misforståelser og gamle myter. Det er derfor, vi besluttede at undersøge nogle af de mest almindelige myter om scuba-sikkerhed, fysiologi, livet i havet og mere og afdække sandheden bag dem.
Du skal være en ekspert svømmer for at blive dykker
Denne myte er sandsynligvis en af hovedårsagerne til, at de fleste mennesker tøver med at dykke. Det skyldes tilsyneladende, at alle dykkere skal bestå en grundlæggende svømmetest i begyndelsen af deres dykkertimer. Det handler om at svømme omkring 200 meter uden at stoppe. Afstanden kan virke lang, men der er ingen tidsbegrænsning. Formålet med denne test er at sikre, at du har grundlæggende vandfærdigheder og kan svømme sikkert i en nødsituation. Det er klart, at du ikke behøver at være svømmer på olympisk niveau for at bestå denne test af fysisk kondition.
Du skal dykke meget dybt for at se noget interessant
Mens nogle dykkere kan lide adrenalinen i deres blod og nyder udfordringen med at skubbe grænserne, går de fleste til rekreativ dykning for at se den marine flora og fauna samt udforske sunkne strukturer. Selv meget erfarne dykkere indrømmer, at deres bedste dyk var på omkring 10-15 meters dybde. Vil du have mere overbevisende beviser? Forskere har opdaget, at omkring 90 % af livet i havet findes på lavt vand nær kystlinjer. Så hvis du vil nyde skønheden ved pulserende rev og farverige fiskestimer, er der ingen grund til at gå ned i dybet.
Hajer er en stor trussel mod dykkere
Film som Jaws og andre populære medier har haft stor succes med at overbevise offentligheden om, at hajer er monstre, der lurer under overfladen og venter på at fortære dykkere. I virkeligheden er tingene helt anderledes. For det første er hajmøder ekstremt sjældne (medmindre du tager på et specifikt hajdyk) og betragtes som et privilegium, for det andet er der i alt over 400 arter af hajer og de fleste af dem viger tilbage for dykkere. Der er bestemt undtagelser, men hvis der tages forholdsregler, såsom at passe på ikke at agitere dyret, er risikoen for angreb lav. Statistik viser jo, at hajangreb dræber mindre end én person hvert år, mens champagnepropper dræber 24 mennesker og faldende kokosnødder dræber 150 mennesker hvert år. Uventet, ikke?